Boyband får plads på legendarisk fortov
Boybandet Backstreet Boys kunne i går fejre 20 års jubilæum med stil. Gruppen fik nemlig en æres-stjerne på Hollywood Walk of Fame i Los Angeles.
Alle fem medlemmer af det kendte boyband, der havde deres storhedstid i halvfemserne, var mødt op for at fejre deres stjerne på fortovet.
- Backstreet er tilbage, og vi har ikke tænkt os at forsvinde," sagde Nick Carter ifølge Reuters.
- Dette er en stor ære. Hvilken smuk måde at fejre 20 år sammen på, tilføjede Kevin Richardson.
Sammen med medlemmerne Brian Littrell, A.J. McLean and Howie Dorough takkede de familie og fans for den mangeårige støtte.
Siden gruppens debut i 1995 har Backstreet Boys solgt over 130 millioner albums på verdensplan. Blandt deres største hits er "Everybody (Backstreet's Back)" og "I Want It That Way".
Backstreet Boys har flere gange sat karrieren på pause. Men sidste år fandt alle fem medlemmer af gruppen sammen igen. Planen er, at der skal udgives et nyt album denne sommer. I maj tager Backstreet Boys så hul på en verdensomspændende turné.
Hollywood Walk of Fame ligger på Hollywood Boulevard i Los Angeles i Californien. Her er der over 2000 stjerner i fortovet, som er pyntet med navne på de allerstørste stjerner fra underholdningsverdenen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned