Boyband-sanger får stjålet sine underbukser
Foto: Dave Allocca
Dave Allocca
One Direction-sangeren Liam Payne fik sine underbukser stjålet.
Det skriver Female First.
Den 20-årige sanger boede på Jonah's Whale Beach Hotel i Sydney, da seks teenagepiger og en otteårig dreng stjal hans røde Calvin Klein-underbukser, der hang til tørre på altanen.
- Det er den underligste måde at vågne på, når du er nøgen i sengen, og nogen prøver at åbne din altandør. Så ved du, at det bliver en underlig dag, skrev Payne på Twitter.
- hmmm... Nogen har stjålet mine underbukser. Jeg er så flov, skrev han senere.
Sangeren havde været ude og surfe med sin bandkammerat Louis Tomlinson tidligere på dagen, og havde derfor fået hotelpersonalet til at hænge dem op.
- Hvordan er det sket? jeg var i vandet med dem på. Hotelpersonalet hang dem til tørre udenfor. Nogen har klatret op og stjålet dem.
En af undertøjstyvene, en 13-årig pige, blev senere opdaget af en af bandets sikkerhedsvagter tæt på hotellet, mens hun havde underbukserne på. Hun blev så chokeret, da de konfronterede hende, at hun løb sin vej.
- Det var skræmmende. Underbukserne var på altanen, og så hørte jeg nogen, der råbte, så jeg hoppede over hegnet. Liam virkede rimelig forvirret, siger pigen til Sydney's Daily Telegraph.
Hendes 14-årige medskyldige, Yuki, er nu bekymret for, at hun får ballade efter hændelsen.
- Jeg vil ikke have ballade. Jeg ringede til min mor, og hun sagde, at jeg nok ikke skulle have gjort det, og at det var en dårlig idé, fordi det er ulovligt. Men hun virkede ikke særlig sur. Mine venner er ligeglade, men Liam virkede sur, forklarede Yuki.
Helt sur kan Liam Payne dog ikke have været. Han jokede nemlig senere om hændelsen.
- #bryd ind i nogens hus og stjæl deres undertøj dag. Godt så! Jeg tager hen til Scarlett Johansson, tweetede han.
One Direction er netop nu på turné i Australien og New Zealand
Newspaq
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker