Brad Pitt: Fik mit første våben som 6-årig
Skuespilleren Brad Pitt ses her med pistol i filmen "Seven". I virkeligheden har han også holdt et ægte skydevåben i hånden mange gange - første gang som barn. Foto: free/New Line/Cinetext
free/New Line/Cinetext
Skuespilleren Brad Pitt fik sit første skydevåben som seksårig og føler sig ikke helt tryg, medmindre han har en pistol gemt i sted i huset.
Den amerikanske våbenlovgivning har ofte være under heftig beskydning for at være for liberal og lemfældig.
Nu fortæller skuespilleren Brad Pitt i et opsigtvækkende interview til Radio Times, at han selv er vokset op med skydevåben, som i dag gør ham mere tryg derhjemme.
- Der var en slags overgangsritual der, hvor jeg voksede op. Det gik ud på, at man arvede sine familiemedlemmers skydevåben, forklarer den 50-årige skuespiller.
- Min bror fik min fars, og jeg fik min bedstefars haglgevær, da jeg gik i børnehave, siger "Seven"-stjernen.
Pitt affyrede således allerede sit første skud som seksårig, fik i samme alder en luftpistol og skød med et decideret håndvåben som otteårig.
- Det positive er, at min far har opdraget mig til at have en dyb respekt for våben, lyder det fra skuespilleren.
I 2012 sagde Pitt i endnu et opsigtvækkende interview med avisen Daily Mail, at han har skydevåben i sit eget hjem.
- Jeg ved godt, det lyder underligt, men jeg har det bedst med at have en pistol. Jeg føler mig ikke sikker i mit eget hus, hvis jeg ikke har en pistol liggende. Uanset om andre synes, det er rigtigt eller forkert, så har jeg det altså sådan. USA er grundlagt af skydevåben - det ligger i vores dna, lød det dengang fra skuespilleren.
Brad Pitt er aktuel i krigsfilmen "Fury", der får dansk biografpremiere den 13. november.
Newspaq
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker