Brad Pitt køber royal graffiti
Foto: Andreas Fischer/AP
Andreas Fischer/AP
Brad Pitt er tilsyneladende i gang med at pimpe sit hjem op.
I hvert fald har Hollywood-stjernen netop kastet penge efter tre graffitimalerier - et af den afdøde skandalesangerinde Amy Winehouse og to af den britiske kongefamilie, skriver hjemmesiden Female First.
Skuespilleren har slået sig ned i England, fordi hans partner, Angelina Jolie, lige nu er i gang med at indspille filmen "Maleficent" i England.
Nu har Pitt tilsyneladende valgt at dekorere parrets nye hjem med graffitimalerier af den britiske kunstner Bambi.
Et af dem forestiller prins William og hertuginde Catherine, et andet er af ​​dronning Elizabeth, mens det sidste er et graffiti-maleri af den afdøde sangerinde Amy Winehouse.
Det ligger i kortene, at Brad Pitt og Angelina Jolie formentlig skal bo i England i op til to år på grund af filmindspilningerne.
Tidligere på ugen overraskede Brad Pitt advokaten Mohammed Hussein, der bor i den engelske forstad Birmingham, med et uanmeldt besøg.
De to kender hinanden fra indspilningerne til filmen "Snatch", som Brad Pitt medvirkede i tilbage i 2010.
Dengang var Mohammed Hussein en del af sikkerhedsteamet omkring filmen, og de to har ifølge den overraskede Hussein ikke set hinanden i flere år.
- Brad Pitt er en fantastisk fyr, en af de mest ydmyge mænd, du kan møde, siger Mohammed Hussein.
- Det var virkelig en overraskelse - det kom ud af det blå. Sidste gang, jeg så ham, var i Cannes for et par år siden, fortsætter advokaten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde