- Har du set "Venner", lyder et af spørgsmålene til Brad Pitt fra Zach Galifianakis, der flere gange henviser til Pitts ægteskab med Jennifer Aniston, inden han faldt i armene på Angelina Jolie. Foto: free/Joel Ryan/Invision/APfree/Joel Ryan/Invision/AP
I et satireinterview spurgte Zach Galifianakis Brad Pitt om hans forhold til Angelina Jolie - med tykke referencer til Jennifer Aniston.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Der gik et chok gennem Hollywood, da et af de største trekantsdramaer udspillede sig mellem superstjerneparret Brad Pitt og Jennifer Aniston, da Pitt faldt i armene på Angelina Jolie under indspilningerne til filmen "Mr. and Mrs. Smith."
Selvom de involverede parter er de eneste, der ved, hvad der reelt set skete, blev Jolie kaldt for slangen i paradiset, der ødelagde Pitt og Anistons ægteskab.
I satireinterviewet "Between to Ferns" inviterede komikeren Zach Galifianakis for nylig Brad Pitt ind til en snak om hans manglende skuespillerevner, hans "perfekte udseende i tyskernes billede" og ikke mindst hans berømte forhold til Angelina Jolie - med kraftige referencer til hans tidligere ægteskab med Jennifer Aniston.
- Fortæl mig om første gang, du kiggede på din kone. Var det ligesom en af de der klassiske kærlighedshistorier a la Ross og Rachel, spørger Galifianakis og refererer til tv-serien "Venner", som Aniston medvirkede i som Rachel-karakteren.
Samtidig refererer Galifianakis til det skæbnesvangre møde mellem Pitt og Jolie, mens Pitt var gift med Aniston.
Annonce
- Har du nogensinde set "Venner"?, prøver Galifianakis igen og spiller den berømte titelsang fra tv-serien.
Gennem hele det satiretykke interview smyger Pitt sig uden om spørgsmålene og ender til sidst med at spytte sit tyggegummi i hovedet på Galifianakis, hvorefter interviewet slutter.
Det Emmy-vindende program er kendt for Galifianakis dybt sarkastiske interviewform med masser af bizarre og upassende spørgsmål, der skal få de kendte gæster på glatis. Også Barack Obama har medvirket i en af de tåkrummende interviews, som alle de kendte gæster kender hele præmissen for.
Brad Pitt og Angelina Jolie blev gift i sommer efter ni års forhold. Sammen har parret seks børn.
Se interviewet her: http://www.youtube.com/watch?v=o-Uq5cDcIGU
Newspaq
- Har du set "Venner", lyder et af spørgsmålene til Brad Pitt fra Zach Galifianakis, der flere gange henviser til Pitts ægteskab med Jennifer Aniston, inden han faldt i armene på Angelina Jolie. Foto: free/Joel Ryan/Invision/APfree/Joel Ryan/Invision/AP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned