- Ja, det er bekræftet. Det er et løfte for fremtiden, og deres børn er meget glade. Der er ikke fastsat nogen dato på nuværende tidspunkt, siger Cynthia Pett-Dante.
48-årige Pitt og 36-årige Jolie har dannet par siden 2005 og har tilsammen seks børn. Men de har længe afvist at skulle være i gifteplaner.
I sidste uge blev Jolie dog fotograferet med en stor diamantring på fingeren, og juveleren Robert Procop har efterfølgende forklaret, at han har designet ringen i samarbejde med Pitt.
Pitt udtalte ellers for et par år siden, at han ikke ville gifte sig igen, før homoseksuelle vielser var blevet tilladt i USA.
I januar forklarede han dog, at parrets børn - tre biologiske og tre adopterede - var begyndt at presse på for at få mor og far op ad kirkegulvet.
En mulig forklaring på parrets afventende indstilling til ægteskabet kan være, at de begge har forliste giftemål i bagagen.
Jolie blev allerede som 20-årig gift med "Trainspotting"-skuespilleren Jonny Lee Miller, som hun mødte under optagelserne til filmen "Hackers".
Ægteskabet holdt kun halvandet år, og meget mere blev det heller ikke til, da hun i 2000 giftede sig med skuespilleren Billy Bob Thornton, som hun brød med efter to års ægteskab.
Brad Pitt knuste mangt et pigehjerte, da han i 2000 giftede sig med "Venner"-stjernen Jennifer Aniston.
De to var stadig sammen, da Pitt og Jolie mødte hinanden i forbindelse med filmen "Mr. & Mrs. Smith", hvor de - ganske profetisk - spillede et ægtepar.
Dog levede de begge i filmen et dobbeltliv som lejemordere, hvilket så vidt vides ikke har materialiseret sig til virkeligheden. Endnu.
Kort efter forlod Pitt Aniston og siden har Brangelina, som pressen har døbt parret, været et af de mest prestigefyldte mål for underholdningspressen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned