Filmstjernen Brad Pitt ser ikke bare godt ud. Nu gør han også noget for miljøet i forbindelse med klimatopmødet i København. For at skaffe penge til ofrene efter orkanen Katrinas hærgen i New Orleans i august 2005, sælger han nu lyserøde "klima"-bæreposer.
Det er organisationen Make It Right, som Brad Pitt står bag, der har indledt et samarbejde med Magasin du Nord. Her kan man købe en af de 1572 poser, der er sat til salg.
At det netop er 1572 poser refererer til antallet af dage fra den 29. august 2005, da Katrina ramte New Orleans, til den 17. december 2009, hvor de afgørende forhandlinger ved klimakonferencen COP15 indledes. Poserne har påskriften "Make It Right in Copenhagen", som er et opråb til klimatopmødets delegerede.
Make It Right stod bag "The Pink Project", som var en installation af pink telthuse i New Orleans' Lower 9th Ward, hvor man i dag er ved at genopbygge de ødelagte boliger. Og poserne er lavet af selvsamme avancerede, pink materiale som teltene - Earthtex.
Det er desværre ikke stjernen selv, der står bag disken i Magasin, hvor man kan købe poserne for 100 kroner stykket. Det fulde beløb går til Make It Right.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde