Hun har i 25 år hjulpet flere feterede Hollywood-skuespillere med at spille deres roller til perfektion, og hun kan prale af at have blandt andet Brad Pitt og George Clooney på listen over klienter.
Alligevel er coachen Ivana Chubbuck taget til København, hvor hun har afholdt et kursus for danske skuespillere. En af dem, der har købt sig til tid med den populære coach, er Krønikens Anne-Louise Hassing.
- Her i Danmark kender vi jo slet ikke til coaching inden for skuespil. Så det er en kæmpe mulighed for at blive bedre. Tænk, hvis jeg kun har brugt 10 procent af mit potentiale og måske har 90 procent tilbage?, siger skuespillerinden til B.T.
Også skuespillerinden Charlotte Munck, der især er kendt for sin rolle som hele Danmarks Anna Pihl, har brugt weekenden på det åbne seminar for at blive bedre til at spille sine roller.
Men Ivana Chubbuck, der også var på skærmen fredag aften i Casper Christensens talkshow Aloha, har dog ikke den store erfaring med danske skuespillere. Hun indrømmer over for avisen, at hun kun kender Thure Lindhart.
- Jeg kender Thure, fordi han så ofte er i Los Angeles. Men jeg håber og tror da, at når jeg kommer hjem, vil jeg kunne slå ud med armene og fortælle, at jeg har mødt de mest cool og vidunderlige mennesker, siger hun til B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet