Da coachen Ivana Chubbuck i slutningen af oktober holdt seminar for danske skuespillere i København, var der en helt speciel pige, der fangede hendes opmærksomhed. Hun blev nemlig ret betaget af Vild med dans-værtinden Christiane Schaumburg-Müller, der afslutter det populære program på fredag. Så betaget, at hun har inviteret den lyshårede skuespillerinde til USA.
- Hun var ret vild med mig, og spurgte om jeg ikke ville have lyst til at tage nogle timer hos hende i USA, fortæller Christiane Schaumburg-Müller, der ikke vil lade den mulighed passere.
- Det vil jeg enormt gerne, og jeg overvejer at gøre det til januar, hvor der er lidt mere ro på i branchen her hjemme, siger hun.
Selv om timerne hos coachen, der både bliver brugt af Brad Pitt og George Clooney, måske kunne føre tilbud med sig om roller i film i USA, så er livet som feteret Hollywoodstjerne ikke det, der står øverst på Christiane Schaumburg-Müllers ønskeliste. Ikke så længe det går så godt for hende, som hun føler, at det gør i øjeblikket.
- Jeg synes lige, at jeg har fået kørt min karriere i stilling her i Danmark, der sker så mange fede ting for mig. Men altså, jeg ville da nok ikke sige nej, hvis jeg fik tilbudet om at være med i en film derovre, griner hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker