- Jeg ringede kort op til Ashton for at lykønske ham og sige velkommen om bord. Han glæder sig lige så meget, som vi gør til at blive en af de første, der skal krydse grænsen til rummet sammen med os. Og til at opleve magien ved rummet, siger Branson til hjemmesiden wenn.com.
Branson sendte også en besked til den amerikanske skuespilleren via Twitter.
- Velkommen om bord som astronaut nummer 500. Vi ses i rummet.
Ifølge hjemmesiden har Kutcher og de 499 andre deltagere hver betalt 200.000 dollar, svarende til 1.130.880 danske kroner, for returbillet til rummet.
Ind til videre ved Branson ikke hvilken dato Kutcher kan komme af sted, da flyene, der skal flyve ruten, er i gang med de sidste tjek og sikkerhedstester, inden de er godkendt til afgang.
61-årige Richard Branson har startet brandet "Virgin", der dækker over blandt andet pladeselskabet "Virgin Records", flyselskabet "Virgin Atlantic Airways" og "Virgin Galactic", som er det firma, der sender de 500 gæster ud i rummet inden for kort tid.
Branson er kendt for at være eventyrlysten og har også tidligere forsøgt at blive den første person til at flyve jorden rundt i en varmluftsballon. Han er den fjerde rigeste mand i England og ligger som nummer 255 på Forbes liste over verdens rigeste personer.
34-årige Kutcher spiller for tiden hovedrollen i tv-serien "Two and a Half Men." Han fik også en del opmærksomhed i medierne, da han i 2011 valgte at forlade sin kone gennem flere år, skuespilleren Demi Moore.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde