Den feberagtige begejstring for det amerikanske teenageidol Justin Bieber, var ikke forbeholdt teenagepiger, men også sværvægtsboksere.
Mesterbokser Brian Nielsen og hans boksemakker, sværvægteren Evander Holyfield, var overraskende nok også troppet op til 17-årige Justin Biebers koncert i Herning fredag aften.
Her fik de to boksere lov til at møde teenagestjernen.
- Det var fedt at møde Justin Bieber. Mine børn ville have elsket det her. Jeg kan ikke vente med at fortælle dem om det og vise dem billederne derfra, siger Evander Holyfield ifølge en pressemeddelelse.
Evander Holyfield skrev sin autograf på et af Justin Biebers skateboards og på et sæt boksehandsker, hvorefter den unge popstjerne ønskede Evander Holyfield held og lykke med den kommende boksekamp mod Brian Nielsen.
De to boksere var i byen for at promovere deres kommende kamp mod hinanden og for at deltage i TV2 Fight Night.
Alligevel blev der tid til at se Justin Biebers koncert fra VIP-plads i Jyske Bank Boxen.
Om Nielsen og Holyfield gav et lille hvin fra sig, da Justin Bieber indtog scenen, melder pressemeddelelsen ingenting om.
Brian Nielsen og Evander Holyfield møder hinanden i bokseringen den 7. maj i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde