Britisk prinsesse forlovet med italiensk rigmand
Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi ankom sammen med prinsessens mor, hertuinde Sarah (til venstre), til Lady Gabriella Windsors bryllup tidligere i år. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Prinsesse Beatrice er blevet forlovet med den italienske rigmand Edoardo Mapelli Mozzi.
Bryllupsklokkerne kommer til at ringe for den britiske prinsesse Beatrice og den italienske rigmand Edoardo Mapelli Mozzi i år 2020.
De to er nemlig blevet forlovet. Det bekræfter prinsessens forældre, prins Andrew og hertuginde Sarah, via det britiske kongehus.
På det sociale medie Instagram udtaler det nyforlovede par:
- Vi er meget glade for at kunne dele nyheden om vores nylige forlovelse. Vi er begge meget glade for at begynde vores fælles livseventyr og kan ikke vente med at blive gift, skriver parret i opslaget.
Opslaget er delt på det britiske kongehus' officielle Instagram-side. Her deler parret to billeder af sig selv. Billederne er tager af prinsessens søster, prinsesse Eugenie.
Her løftes sløret desuden for, at forlovelsen fandt sted i Italien tidligere på måneden, og at brylluppet vil blive afholdt i år 2020.
Fotografen bag forlovelsesbillederne, prinsesse Eugenie, har også sendt parret en lykønskning på det sociale medie:
- Jeg er så glad på jeres vegne, min kæreste storesøster og kære Edo. I er skabt for hinanden, skiver hun og deler to portrætter af parret samt et billede af deres forlovelsesring.
Prinsessen og den italienske rigmand har officielt datet siden oktober 2018.
Han er allerede blevet indlemmet i de royale kredse, og var således prinsesse Beatrices date, da hun deltog i Lady Gabriella Windsors bryllup i maj i år.
Prinsesse Beatrice er den ottende i arvefølgen til den britiske trone og er datter af prins Andrew og hans ekskone, hertuginde Sarah.
Prinsessen, som bærer det fulde navn Beatrice Elizabeth Mary, er barnebarn af dronning Elizabeth og storesøster til prinsesse Eugenie.
Se det officielle opslag fra det britiske kongehus her:
https://www.instagram.com/p/B23uLfvn8Y3/?utm_source=ig_web_copy_link
Se prinsesse Eugenies søde lykønskning til parret her:
https://www.instagram.com/p/B23t01NFjke/?utm_source=ig_web_copy_link
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker