Når en af britisk rockmusiks særegne kvinder, PJ Harvey, fredag kan fejre, at hun runder de 40 år, kan hun samtidig se tilbage på en musikalsk karriere, der har varet over halvdelen af hendes liv og bragt hende vidt omkring.
Polly Jean Harvey voksede op i Dorset i det sydvestlige England, hvor hjemmet ofte var et rend af blues- og rockmusikere. Som helt ung begyndte hun selv at spille musik og debuterede under navnet PJ Harvey med det anmelderroste, bluespunkede album "Dry" i 1992.
Harveys gennembrud kom tre år efter med den mere teatralske "To Bring You My Love", som fik anmelderne til at sammenligne hende med både Patti Smith og Nick Cave, og fik publikum til at strømme til hendes koncerter. Blandt andet i et propfyldt telt på Roskilde Festival i 1995, hvor rockfans for alvor havde fået øjnene op for den intense brite. Samme år blev hun udråbt til årets kunstner af musikmagasinet Rolling Stone.
Siden har hun afsøgt nye musikalske græsgange, senest på albummet "White Chalk" fra 2007, hvor hun skiftede den hårde rockvokal ud med blid skønsang og guitar ud med klaver, men stadig formåede at fastholde gamle fans med en sær, Harveysk dysterhed.
I 2001 blev hun den første kvinde nogensinde, der vandt den prestigefyldte rockpris Mercury Music Prize.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned