Der var mange, der spærrede øjne og ikke mindst ører op, da Blur-forsanger Damon Albarn i 2007 udgav et album med bassisten fra The Clash, Paul Simonon, den nigerianske trommeslager Tony Allen samt guitarist og keyboard-spilleren Simon Tong fra The Verve.
Bandet, der kaldte sig The Good, The Bad & The Queen, så længe ud til at være et højlydt engangsknald. Men i et interview med musikmagasinet NME afslører Simon Tong, at album nummer to ikke blot er en våd drøm for alverdens musikelskere.
- Det føles uden tvivl, som om der er et album mere et sted derinde, siger Simon Tong og fortæller, at stilen kan blive helt anderledes end på debuten, der blev produceret af Danger Mouse fra Gnarls Barkley.
- Det handler bare om at finde den rigtige vinkel.
The Good, The Bad & The Queens debutalbum blev flot modtaget af de danske anmeldere. Musikmagasinet Soundvenue kaldte gruppens musikalske udskejelser for en "unik bryg af gnidrede, men ubegribeligt fængende melodier, lusket electronica og gedigen britisk dekadence".
Trommeslageren fra The Good, The Bad & The Queen, Tony Allen, optrådte med stor succes på dette års Roskilde Festival. Allen var op gennem 70'erne med til at definere afrobeat-genren og satte sit umiskendelige rytmiske aftryk på debuten fra The Good, The Bad & The Queen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde