Britney Spears nyder at dele sin visdom
Arbejdet som medlem af dommerpanelet i den amerikanske udgave af X Factor har lært Britney Spears en masse, siger hun til femalefirst.co.uk.
- Jeg kender grundlaget og dybden af det, man går igennem for at nå sin drøm. At jeg har fået lov til at gøre det her har virkelig været en fantastisk oplevelse, siger 30-årige Spears.
Ifølge meddommer i X-Factor Simon Cowell er Britney en "ond" dommer, men hun mener ikke selv, at det er et problem, når hun udtaler sig skarpt over for de unge talenter.
- Det hele udspringer af, hvem jeg er, og hvordan min personlighed fungerer. Jeg er bare en meget ærlig person, siger hun til britiske OK! Magazine.
Britney Spears har tidligere været igennem nogle hårde faser i sit liv.
For eksempel barberede hun sig i begyndelsen af 2007 skaldet, hvilket delte offentlighedens holdning op med en hetz-agtig stemning på den ene fløj og "Leave Britney Alone"-bevægelsen på den anden.
Senere på året fik hun desuden frataget forældremyndigheden for sine børn.
I dag er Britney Spears, der hittede som 17-årig med "Baby, One More Time", tilbage på rette vej i livet, og hun siger selv, at dommertjansen har skubbet hende i en mere produktiv retning,
- Jeg tror, showet har været rigtigt godt for mig, for jeg har haft mulighed for at hjælpe de nye talenter med at opnå deres drømme, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde