Britney synger smølfe-sang i ny film
Foto: Vince Bucci/AP
Polfoto
Popikonet Britney Spears skal indspille et nummer til den kommende familiefilm "Smølferne 2".
Sangerinden har siden hun var barn været fan af de små blå væsner og glæder sig til projektet, skriver Reuters.
- Jeg har altid elsket smølferne, skriver hun, men tilføjer, at hun primært laver sangen for at glæde sine to drenge.
- Mine drenge er de største smølfe-fans. Og jeg vil gerne overraske dem med en sang i filmen, skriver den 31-årige sangerinde.
Smølfe-sangen får titlen "Ooh La La" og vil kunne høres under filmens rulleteksterne.
Spears' smølfe-projekt kommer samtidig med, at hun arbejder på et nyt studiealbum. Tidligere på året valgte hun at forlade dommerpanelet i den amerikanske udgave af X Factor.
Ligesom "Smølferne 1" er efterfølgeren delvist animeret og delvist med levende billeder.
Mens 1'eren blandt andet foregik i New York, foregår store dele af 2'eren i Frankrigs hovedstad Paris, hvor smølferne kæmper mod ærkerivalen Gargamel.
Familiekomedien forventes at få dansk premiere i starten af september i år, og den vil kunne ses i 3D.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde