Når prinsesse Marie i fremtiden repræsenterer kongehuset, får hun følgeskab af Britt Siesbye.
Hun blev fredag udnævnt af dronning Margrethe til hofdame og privatsekretær for prinsessen, som dermed kommer til at tilbringe mere tid sammen med sin gode veninde.
Britt Siesbye er gift med Oscar Davidsen, der er nær ven med prins Joachim. De kender hinanden fra skoletiden på Krebs' Skole og har siden holdt tæt kontakt. Da Marie lærte prins Joachim at kende, var Oscar Davidsen og Britt Siesbye blandt de første, hun blev præsenteret for.
Siden har de fire tilbragt flere ferier sammen, og da de har jævnaldrende børn, har det yderligere styrket venskabet. Oscar Davidsen og Britt Siesbyes datter, Sofie, er kun fem måneder ældre end prinsesse Marie og prins Joachims søn prins Henrik. Desuden har parret den tre år ældre søn Alexander, som prins Joachim er gudfar til.
Oscar Davidsen er søn af smørrebrødsjomfruen Ida Davidsen, som har opkaldt flere af sine stykker smørrebrød efter medlemmerne af den kongelige familie. For eksempel er det muligt at få et stykke med "Prinsesse Marie".
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker