Bruce Springsteens datter er udtaget til OL for USA
Jessica Springsteen (th.) er datter af rockmusikeren Bruce Springsteen (tv.). Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix
Evan Agostini/Ritzau Scanpix
Jessica Springsteen er på det amerikanske hold i ridebanespringning ved de olympiske lege i Tokyo.
Mens hendes far er et verdenskendt navn inden for rockmusik, har hun selv gjort karriere i sportens verden.
Nu venter det hidtil største stævne for Jessica Springsteen, der er udtaget til det amerikanske hold, som skal dyste om OL-medaljer i ridebanespringning om mindre end en måned.
Rytteren, der er datter af Bruce Springsteen, er sammen med hesten Don Juan van de Donkhoeve blev indlemmet i truppen, meddeler det amerikanske rideforbund på sin hjemmeside.
Mens Jessica Springsteen er 29 år, er hesten fyldt 12 år.
Derudover er tre ryttere - og heste - udtaget.
En af dem, McLain Ward, var med til at vinde guld i Athen i 2004 og i Beijing i 2008, mens holdkammeraten Laura Kraut også var med i 2008.
OL i Tokyo skydes officielt i gang 23. juli, men holdkonkurrencen i ridebanespringning afholdes først fra 2. august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned