Det canadiske rockidol Bryan Adams er blevet far for første gang i en alder af 51, skriver magasinet People.
Sangerens lille datter, der skal hedde Mirabella Bunny, har Adams frembragt sammen med sin personlige assistent.
Moderen, Alicia Grimaldi, har i mange år arbejdet under Adams. Hun leder hans velgørenhedsarbejde.
Både far og mor er "har det godt og er glade", bliver Adams citeret for i magasinet.
Sangeren er meget hemmelighedsfuld i forhold til sit privatliv, og det er ikke klart, hvilket forhold Adams og assistenten har til hinanden.
Den britiske avis Sunday Telegraph skrev tilbage i marts, at mange af Adams venner ikke engang vidste, at sangeren var i forhold.
Adams var i mange år kærester med den danske fotomodel Cecilie Thomsen, der havde en mindre rolle som James Bond-elskerinde i "Tomorrow Never Dies".
Bryan Adams,
der oprindeligt er fra Canada, er kendt for utallige hits som "Everything I Do (I Do It For You)" og "Summer Of '69", og han turnerer stadig med sin musik.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker