Der er kold luft mellem de to folkekære tv-værter Bubber og Anders Lund Madsen. På skift hænger de hinanden ud i medierne, hvor Lund Madsen blandt andet opfordrer Bubber til at droppe sit alias.
Anledningen til polemikken starter på ugebladet Se og hør, hvor Bubber i programmet "Verden ifølge Bubber" har været i praktik. Her får han til opgave at ringe til Anders Lund Madsen for at fritte komikeren om hans kærlighedsliv.
- Han burde om nogen kende modviljen mod at lade sladderhundene få poterne ind i privatlivets mere hemmelige afkroge, raser Anders Lund Madsen i en klumme i Jyllands-Posten med overskriften "Død over Bubber".
Anders Lund Madsen hævder, at han og Bubber havde en aftale om, at han ikke ville figurere i tv-programmet. Men han medvirker alligevel, og det fortryder Bubber i dag.
Han synes dog, at Anders Lund Madsen går langt over stregen.
-Lund Madsen har også udstillet mig som bøsse i radioen, pointerer han.
- Han går utroligt tæt på. Det er meget ubehagelige ting, han skriver. Jeg vil aldrig selv skrive noget lignende til andre mennesker, siger Bubber til BT.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker