Buttet hit-koreaner vil danse halvnøgen
Foto: Lee Jin-man/AP
Polfoto
Den sydkoreanske rapper bag YouTube-sensationen "Gangnam Style", Psy, siger, at han er klar til at danse sin karakteristiske hestedans letpåklædt - hvis altså hans single når førstepladsen på den amerikanske Billboard-liste "Hot 100".
Sangen ligger lige nu nummer 11.
- Hvis jeg bliver nummer ét på Billboard, vover jeg at danse halvnøgen foran en stor skare af mennesker, siger Psy på en tætpakket pressekonference i Seoul efter hans hjemkomst fra en salgsturné i USA, skriver torontosun.com.
- Helst foran Seouls rådhus, tilføjer den 34-årige sanger, der har det borgerlige navn Park Jae-Sang.
Den buttede sydkoreaners sang "Gangnam Style" har gået sejrsgang verden over, efter at videoen til sangen blev lagt på YouTube i midten af ​​juli. Siden er den blevet set flere end 270 millioner gange.
I USA har sangeren blandt andet optrådt ved MTV-prisuddelingen i Los Angeles og i talrige amerikanske talkshows. Blandt andet lærte han Britney Spears sin hestedans i talkshowet "Ellen".
Den hurtige berømmelse er kommet bag på Psy, der primært synger på sit modersmål.
- Dette er min storhedstid, siden jeg for 12 år siden debuterede som sanger. Det er bare utroligt, og jeg er taknemmelig for det hele, siger han.
Han erkender dog, at hans tid i USA gav ham en anelse hjemve - og at det var trættende hele tiden at skulle tale engelsk.
- Oversættelserne i mit hoved fra koreansk til engelsk og omvendt gav mig en slem hovedpine, lyder det fra sangeren, der alligevel varsler endnu mere engelsk fremover.
Han har nemlig planer om at udgive noget af sin tidligere musik på engelsk.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker