En travl chef i filmselskabet Walt Disney Pictures havde lidt for meget fart på, da han forleden fik sig en omgang grillmad på en café i London.
Filmchefen formåede således at glemme det spritnye og tophemmelige manuskript til den næste Pirates of the Caribbean-film, der har Johnny Depp i hovedrollen, på caféen.
Manuskriptet blev dog fundet af en fan af sørøverfilmene, som med det samme afleverede de 194 sider til den engelske avis The Sun. Det skriver avisen, der efterfølgende leverede manuskriptet tilbage til Walt Disney Pictures.
Englænderen siger selv, at han ikke kiggede i manuskriptet, inden han gav det videre til The Sun.
- Jeg er en stor fan af filmene, men jeg formåede at bekæmpe trangen til at læse i manuskriptet. Jeg vil hellere nyde filmen, når den får premiere, siger manden, der ikke vil have sit navn i medierne, til avisen.
Optagelserne til selve filmen begyndte mandag på Hawaii. Her skal Johnny Depp i rollen som sørøveren Jack Sparrow blandt andet spille over for skuespillerinden Penelope Cruz.
Filmen er den fjerde i Pirates of the Caribbean-serien.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde