Cameron Diaz er god til at skure toiletter
Foto: Rune Hellestad/© Rune Hellestad/Corbis
Rune Hellestad/Corbis/Polfoto
Hvis man tjener 20 millioner dollar- 114 millioner kroner - på hver film, man laver, kan man nemt blive for fin til visse hjemlige pligter.
Men ikke Cameron Diaz. Skuespillerinden insisterer på, at hun ikke har fået fine fornemmelser af at blive en succesfuld stjerne.
- Jeg skurer stadig mit eget toilet, og jeg kan gøre det lige så godt som alle andre, siger den 40-årige skuespillerinde.
Diaz fortæller, at det er hendes baggrund og forkærlighed for hårdt arbejde, der har gjort, at hun stadig er nede på jorden den dag i dag.
- Jeg tror, at grundlaget af din personlighed afgør, hvem du bliver. Jeg arbejder hårdt, når det er nødvendigt. Det er essensen af, hvem jeg er, fortæller hun til det britiske Esquire Magazine.
- Så når jeg står foran en stor eller hård arbejdsopgave, tænker jeg ikke, "hvad er det?", for jeg kender allerede til hårdt arbejde, fortæller "Vild med Mary"-stjernen.
Den jordnære levevis har ifølge Cameron Diaz selv, også gjort, at hun aldrig har haft den store interesse i at feste vildt eller tage stoffer, som andre berømtheder fra tid til anden bliver fanget i.
- Der er så meget mere, jeg ønsker at få ud af livet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker