Cameron Diaz tændte på mænd med makeup
Foto: Danny Moloshok/AP
AP/Polfoto
Hollywood-stjernen Cameron Diaz indrømmer, at hun som teenager tændte på fyre, der lyttede til heavy-metal, havde langt hård og gik med makeup. Det skriver Female First.
- Jeg elskede Iron Maiden og Ozzy Osbourne, da jeg var teenager, siger skuespillerinden.
Diaz voksede op i Los Angeles i Californien, hvor hun gik på high school. Og her var det særligt fyre med heavy-metal-stil, som faldt i hendes smag.
- Jeg var til fyre, der gik med makeup, havde langt hår og gik i prangende tøj, siger hun.
Ser man på stjernens kærester i voksenlivet, tyder noget dog på, at hun har skiftet smag.
Blandt hendes ekskærester finder man nemlig flere berømte mænd, som adskiller sig markant fra skuespillerens tidligere smag. Blandt andre popmusikeren Justin Timberlake, baseballspilleren Alex Rodriguez og skuespilleren Matt Dillon.
Efter high school-årene arbejdede Cameron Diaz som fotomodel for flere store tøjmærker herunder Calvin Klein og Levi's.
I 1994 slog hun dog igennem som skuespiller i actionkomedien "The Mask", hvor hun blandt andre spillede sammen med skuespiller og komiker Jim Carrey.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker