Carly Rae Jepsen: Det her er højdepunktet
Man skal enten være komplet ligeglad med popmusik eller have boet på månen, hvis man i løbet af sommeren ikke er stødt på navnet Carly Rae Jepsen.
Den mørkhårede sangerinde har nemlig væltet verden med hittet og ikke mindst videoen til "Call Me Maybe", men det er ikke mere end et år siden, at de færreste vidste, hvem hun var.
- Jeg havde slet ikke set det her komme, siger Carly Rae Jepsen på et pressemøde forud for MTV's Europe Music Awards, hvor hun er nomineret hele tre gange.
Hun har chancen for at tage prisen i kategorierne Best Push, Best New og Best Song for netop hittet "Call Me Maybe", som hun også skal optræde med under showet.
- Det er en af de største oplevelser i min karriere at være her, fortæller hun til Ritzau, og bekræfter, at det i den grad har været et vanvittigt år.
Ud over et af årets største hits, har hun også en duet med Justin Bieber på samvittigheden og et samarbejde med gruppen Owl City, hun kan se tilbage på inden for de seneste 12 måneder.
Skal hun pege på det tidspunkt, hvor det gik op for hende, at hun var på rette vej, er der en helt speciel episode, hun ikke kan lade være med at nævne.
- Jeg spillede mit første show med Justin Bieber i Mexico City, der var 300.000 mennesker, og indtil da havde jeg spillet for måske 30 publikummer.
- Jeg blev fuldstændigt overvældet, da de 300.000 mennesker begyndte at synge med på min sang. Det er et øjeblik, jeg aldrig glemmer, siger Carly Rae Jepsen.
Søndag aften, når MTV's Europe Music Awards bliver sendt, kan omkring 700 millioner husstande verden over kigge med.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie