Hun er nok bedre kendt som Danmarks bedste kvindelige tennisspiller, og kritikken har da også haglet ned over den 21-årige Wozniacki, efter sangnummeret blev offentliggjort på YouTube.
Men det preller af på den unge tennisspiller.
- Jeg er lidt ligeglad. Så længe folk køber sangen, og den forhåbentlig bliver spillet i radioen, så er jeg glad, siger Wozniacki til Ritzau.
Selvom Wozniacki er glad for og tilfreds med projektet, lover hun alligevel sine kritikere, at musikken var en engangsforestilling.
- Det var rigtig sjovt at prøve. Det er en ting, som jeg aldrig har prøvet før, så derfor tænkte jeg, at det var en god måde at samle penge ind til børn på.
- Det var i hvert fald en engangsfornøjelse indtil videre, siger hun.
- Ja, jeg regner ikke med, at jeg skal være popstjerne lige foreløbig, tilføjer hun med et smil.
For tiden har Caroline Wozniacki, der ligger på en sjetteplads på verdensranglisten i tennis, da også nok at se til.
Hun har netop afsluttet WTA-turneringen e-Boks Open i Farum med en andenplads og er nu på vej hjem til Monaco for at forberede sig på næste turnering, der finder sted 23. april i Stuttgart i Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker