Carrie og Samantha er venner igen

Så mødtes de endelig igen, de fire hovedpersoner fra tv-serien og filmen Sex and the City. Optagelserne til film nummer to er nemlig i fuld gang, og for første gang i den forbindelse kunne newyorkerne i går se, de fire skuespillerinder i gadebilledet.

Efter den første film gik der rygter om, at 53-årige Kim Cattrall, der spiller rollen som Samantha, var raget uklar med den ni år yngre Sarah Jessica Parker, der spiller hovedrollen som skribenten Carrie Bradshaw. Cattrall skulle angiveligt have forlangt at få samme løn som Parker. Men i går var alt igen tilsyneladende fryd og gammen mellem de fire skuespillerinder. Inden optagelserne begyndte blev de fire nemlig set kramme hinanden på kryds og tværs, og der var lutter smil og glade ansigter - også når kameraerne blev slukket.

/ritzau/

En formodet strid mellem to af hovedrolleindehaverne i Sex and the City er tilsyneladende lagt på hylden. Nu er der gang i optagelserne til film nummer to.

Offentliggjort Sidst opdateret