I Casper Christensens debut som talkshow-vært afslørede komikeren en mere sort side af sit liv, da han indledte med at fortælle, at han i lang tid led af en depression.
- For to år siden fik jeg en depression. Det var ikke en rigtig voldsom depression. Men den var alligevel så voldsom, at jeg lagde mig ned. Jeg kunne ikke mere, sagde Casper Christensen på direkte tv.
Sygdommen førte dog også noget godt med sig. Den lagde blandt andet grundstenen til en hel sæson af successerien "Klovn", hvor Casper i serien bliver indlagt med en depression.
- "Klovn" er bygget på virkelige hændelser. Vi skruer op og ned for det. Jeg har aldrig været indlagt på den lukkede i virkeligheden, og jeg har aldrig taget lykkepiller. Men jeg har været nede i et hul. Den følelse kunne vi bruge i Klovn og så forstærker vi det selvfølgelig, fortæller Casper Christensen til Ritzau.
Han har svært ved at forklare omstændighederne omkring depressionen, men understreger, at det var det ubehageligste han nogensinde har oplevet.
- Jeg har svært ved at forklare, hvad det var, der førte til depressionen. Men det var skide ubehageligt, og jeg ønsker det ikke for nogen, fortæller Casper Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet