Casper Christensen og Henrik Qvortrup har i årevis fremstået som ærkefjender. Nu mødes de for første gang, og det bliver på direkte tv.
Det sker fredag i talkshowet "Aloha!", hvor Casper har inviteret den tidligere chefredaktør på Se og Hør i studiet. Grunden er ifølge Casper Christensen, at det er rigtig godt tv at sætte de to i samme rum.
- Han har haft en betydning for mit liv, og jeg har haft en betydning for hans liv. Og det tror jeg, folk synes er interessant at høre om, fortæller Casper Christensen til Ritzau.
TV 2's politiske redaktør, Henrik Qvortrup, var chefredaktør på Se & Hør, da bladet fortalte om Casper Christensens skilsmisse fra ekskonen Anette Toftgaard. Forløbet gjorde komikeren så vred på ugebladet og chefredaktøren, at det er kommet til adskillige træfninger mellem de to i den skrevne presse. Men de har aldrig mødt hinanden.
- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, han er en skiderik. Eller rettere var en skiderik. Nu har han jo fået nyt job, fortæller Casper Christensen, der ifølge eget udsagn ikke har noget udestående med Se & Hørs nuværende chef, Kim Henningsen.
På trods af den bitre fortid mellem Christensen og Qvortrup, så er det ikke meningen, at mødet fredag skal ende i mudderkastning.
- Jeg har ikke lyst til, at vi skal sidde og diskutere, hvem der gjorde hvad hvornår. Det tror jeg heller ikke ville blive særlig interessant. Men jeg vil nok snakke med ham om, hvad der er ret og rimeligt, siger Casper Christensen.
I den første udgave af talkshowet, der blev sendt i fredags, fortalte Casper Christensen, at han har lidt af en depression. Han erkender, at Qvortrup og Se & Hør har været med til at gøre ham ked af det, men giver ikke den tidligere chefredaktør skylden for depressionen.
- Det er klart, at al modgang føles værre, når man har det skidt. Men jeg vil ikke skyde skylden på én mand for, at jeg har haft det så dårligt. Jeg vil lade tvivlen komme ham til gode på det punkt, fortæller Casper Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker