Casper Christensen afviser nøgen-manipulation
"Klovn Forever", der tager tråden op fem år efter filmsuccesen "Klovn the Movie", foregår delvist i Los Angeles, hvor Casper Christensen er flyttet til for at fremme sin karriere. Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
Komikeren Casper Christensen frabeder sig enhver spekulation om, at hans og Frank Hvams nye nøgen-plakat skulle være manipuleret.
Et billede af komikerduoen Casper Christensen og Frank Hvams ædlere dele vakte onsdag lige dele forargelse og begejstring på de sociale medier.
Billedet, som pryder plakaten til den kommende Klovn-film, viser Frank og Casper halvnøgne med ansigterne begravet i hinandens skød. Den eksplicitte nøgenhed affødte efterfølgende spekulationer om eventuel billedmanipulation.
Påstanden fik onsdag aften Casper Christensen til at skrive et indlæg på det sociale medie Facebook, hvor han kategorisk afviser, at der skulle være noget om snakken.
- Jeg vil gerne frabede mig enhver spekulation om billedmanipulation i forbindelse med den nye Klovn-plakat. Enhver, der får lov at opleve en 45-minutters 69'er med Frank, vil forstå behovet for den fulde credit efterfølgende, skriver han.
På Facebook lægger Casper Christensen heller ikke skjul på, at han er stolt over sin nye filmplakat, som således viser komikerparret i en positur, man aldrig har set dem i før.
- Flere drømme går i opfyldelse i år - en ny Klovn film og en 69'er med Frank, skrev han således onsdag, da han afslørede sin og Frank Hvams nye plakat på sin Facebookvæg.
Den kommende Klovn-film "Klovn Forever" får premiere over hele landet den 24. september.
Se Casper Christensen opslag på Facebook her: https://www.facebook.com/329335892421/photos/a.331294562421.155126.329335892421/10153416671182422/?type=1&theater
Se plakaten til den nye Klovn-film her: https://www.facebook.com/329335892421/photos/a.331294562421.155126.329335892421/10153416035362422/?type=1&theater
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned