Casper Christensen er blevet døbt
Klovn-skaberen og komikerkongen Casper Christensen har ændret sin opfattelse af verden markant, fortæller han i et nyt interview. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
For et par år siden begyndte jeg at føle en åbning mod noget spirituelt, siger komikeren til Ud & Se.
Komikeren Casper Christensen var hverken døbt eller konfirmeret, da en følelse pludselig ramte ham.
Han fik en fornemmelse af, at der fandtes noget mere - noget, som han aldrig kommer til at forstå, men som er større, og som han var nødt til at indse eksisterede i ham.
Det fik komikeren til lade sig døbe i en alder af 52 år, fortæller han i et nyt interview med magasinet Ud & Se.
Det har krævet mod for ham at sige det højt.
- Gennem årene har jeg sagt alt det, man ikke må - opført mig grænseoverskridende og fortalt om utroskab, kønssygdomme, drukture og skilsmisser, men intet har været så svært at tale om som min tro på, at Jesus er i nærheden, siger Casper Christensen i interviewet med Ud & Se.
Casper Christensen blev døbt den 22. august - på sin 52-års fødselsdag og sin yngste søn Jaggers et års fødselsdag.
Også lille Jagger blev døbt den dag under overværelse af familien og meget få venner, fortæller Casper Christensen videre i interviewet.
Hans hustru, Isabel Christensen, forærede ham efterfølgende et guldkors, som han nu bærer om halsen.
Den nyfundne spiritualitet står i skærende kontrast til, hvordan Casper Christensen hidtil havde opfattet verden: At alt havde en naturlig forklaring, og at religiøse mennesker var decideret hjernevaskede.
Accepten af fornemmelsen af, at der fandtes noget uforklarligt og større, gjorde, at komikeren åbnede sit sind, som udmøntede sig i dåben denne sensommer.
Casper Christensen oplever det som tabubelagt at sige højt, at han tror på Gud.
- Det er jo en sindssyg transformation for mig. Det er ikke mere end fem år siden, at jeg nærmere tilbad djævlen, tilføjer han i interviewet med Ud & Se.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned