Catwoman venter sit første barn
33-årige Anne Hathaway skal være mor for første gang.
Skuespillerinderne i Hollywood skal lægge øre til meget, og der skal ikke ryge for meget ned til en Thanksgiving-middag, før overskrifterne næsten har skrevet sig selv.
Det har den 33-årige Oscar-vinder Anne Hathaway også måttet sande, for rygterne har floreret siden hun viste sig offentligt i forbindelse med premiere på filmen "Praktikanten", hvor hun ifølge flere medier havde lagt sig lidt ud.
Men nu er den altså god nok, for skuespillerinden venter sit første barn, bekræfter E! News.
Og måske er det ikke så mærkeligt, at der er blevet ledt efter en baby-bule på skuespillerinden, der havde rollen som den langfingrede mestertyv Catwoman i Batman-filmen "The Dark Knight Rises". Anne Hathaway har nemlig ikke lagt skjul på, at hun glæder sig til at få børn.
- Åh gud. Jeg vil virkelig gerne være mor, og jeg tror, jeg kommer til at elske mine børn helt vildt meget. Jeg tænker på det hele tiden, selv om det er lidt fjollet, for den type mor, jeg bliver, kommer jo helt an på, hvilke børn jeg får. Jeg kan slet ikke vente med at møde dem, sagde Oscar-vinderen til modemagasinet Vogue tilbage i 2013.
Nu kan hun glæde sig over at være gravid med sit første barn sammen med sin mand, den 34-årige producer Adam Shulman. Parret blev gift i 2012.
Anne Hathaway slog sit navn fast blandt Hollywood-stjernerne i rollen som ivrig modejournalist, der for alt i verden ikke ville skuffe sin urimelige chef, spillet af Meryl Streep, i "The Devil Wears Prada".
I øjeblikket kan Anne Hathaway ses i filmen "Praktikanten", hvor hun spiller over Robert De Niro.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde