Cecilie Beck: Jeg tror enormt meget på mig selv

- Cecilie, du tror, du kan alt!

Ordene faldt fra studiemakkeren Cecilie Frøkjær til Cecilie Beck, en dag de to i slutningen af 90'erne skrev opgave sammen på Journalisthøjskolen.

Og Cecilie Beck kunne kun give hende ret.

Fredag den 2. oktober fylder den kendte journalist og nyhedsvært 50 år.

- Jeg er altid en ukuelig optimist, der tror på det bedste. Jeg tror også enormt meget på mig selv og har en Pippi-agtig tilgang, fortsætter hun.

- Jeg ved ikke helt, hvor det kommer fra. Men min far har altid opfordret mig til at kaste mig ud i udfordringer og peget på folk og sagt: hvis de kan, kan du også. Så er det sikkert gået galt nogle gange, for det gør det jo, men det kan jeg ikke huske. Jeg sletter nemt de dårlige oplevelser.

Cecilie Beck er født og opvokset i Kalhave nær Horsens i en skilsmissefamilie med tre søskende.

Vejen til at blive blandt landets mest rutinerede nyhedsværter, der guider os gennem begivenheder og perspektiver, begyndte i videnskabens verden.

Cecilie Beck troede, hun skulle være forsker.

Efter gymnasiet læste hun fysik og kemi på universitetet, men miljøet harmonerede ikke med hendes sociale væsen - hverken fagligt eller personligt - og efter et års tid stoppede hun på studiet.

Kort efter rendte hun ind i en ven, som sagde, at han vidste, lige hvad hun skulle - hun skulle da begynde på et journalistkursus.

- "Jeg melder dig til", sagde han, "du kan starte på mandag". Det gjorde jeg, for jeg havde alligevel ikke andet at lave. Og så var det bare kærlighed ved første blik, fortæller Cecilie Beck.

- Der er et vist element af forskning i journalistik. Du er jo en lille opdager, og jeg har altid godt kunne lide detektivarbejdet i journalistik.

Cecilie Beck landede også i graverjournalistikken kort efter sin uddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997.

Hun begyndte som tilrettelægger på "Mediemagasinet" og lavede et kritisk interview med journalisten Jens Olaf Jersild om nogle af de metoder, han havde anvendt i sit dybdeborende program "Rapporten" på DR for at dække svindel i et forsikringsselskab.

Interviewet blev skelsættende for hendes videre karriere.

Efter at indslaget var sendt, ringede Jens Olaf Jersild og tilbød hende job. Han manglende en reporter med hendes evner.

Hun var gået til kritisk ham og havde lavet et anstændigt stykke arbejde.

- Jeg tænkte, at jeg måske ville komme til at lave sådan noget ude i fremtiden, hvis jeg var rigtig, rigtig dygtig. Og så skete det bare nærmest med det samme, fortæller Cecilie Beck.

Det var også Jens Olaf Jersild, som så Cecilie Becks skærmpotentiale.

Og det var ikke kun DR, der lagde mærke til den. Det gjorde TV2 også og tilbød hende at blive nyhedsvært på kanalen.

Cecilie Beck takkede ja. Tilbuddet kom belejligt - "Rapporten" var lige lukket.

- Det var det farlige ved at få opfyldt så store drømme så hurtigt. Jeg var desillusioneret og tænkte: "Hvad skal jeg så nu?". Det kunne jeg lige så godt finde ud af, mens jeg sad på nyhederne.

- Det er så 15½ år siden i dag, griner hun.

Sideløbende med nyhederne har Cecilie Beck dækket folketingsvalg, været vært på blandt andet sundhedsprogrammet "Praxis", magasinet "Dags dato" og på store shows som "De største øjeblikke" og "Knæk Cancer".

Hun har vundet flere seer- og læserbestemte priser for sit job.

Det seneste år er dog hun gået ned i tid for at tilbringe den med sin yngste datter, 18-årige Frida, som formentligt snart flyver fra reden.

Fra sit første ægteskab har hun også datteren Astrid på 23 år.

- Det er virkelig gået meget op for mig de senere år, at der ikke er noget, der er mere væsentligt i livet end relationer, siger Cecilie Beck.

Derfor var det også så modbydeligt at blive skilt fra døtrenes far.

- I lang tid efter kunne jeg simpelthen ikke køre forbi en McDonalds eller en campingplads, hvor der var familier, for jeg syntes bare, jeg så den der lykke alle vegne, siger Cecilie Beck.

- Der var jo sikkert også masser af skilsmissefamilier blandt dem. Men det var bare enormt hårdt at sige farvel til drømmen om kernefamilien og altid at have det, man elsker allerhøjest, lige i nærheden.

Cecilie Beck har været gift endnu en gang - med TV2-korrespondenten Rasmus Tantholdt.

- Det er en grufuld proces at blive skilt, men der ligger en anden dybde og smerte, når der er børn involveret, siger Cecilie Beck og uddyber:

- Et er at skulle redde sine egne parforholdstråde ud, men det kan slet ikke sammenlignes med smerten, det er, kun at have sine børn hver anden uge og sige farvel til drømmen om kernefamilien. De der storromantiske forestillinger, dem drømmer jeg ikke om mere.

Cecilie Beck erfarede tidligt, at livet er flygtigt. Hendes seks år yngre bror døde i en motorcykelulykke, da hun var 23 år.

En tragedie, man med tiden lærer at leve med, men aldrig kommer over.

I årene efter var det forbundet med en vis angst, når telefonen ringede efter klokken 20.

Det gav fornemmelsen af, at jorden lige pludselig bare kan forsvinde under en.

Lige nu står hun solidt med fødderne foran et nyt årti.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvor de 50 år er blevet af. Regner man med at have levet lidt over halvdelen af sit liv, er det en god anledning til lige at stoppe op og tænke: Hvad har jeg brugt den første halvdel på, og hvordan skal jeg bruge den næste, muligvis nok lidt mindre, halvdel på?.

- Man får mere tid, når man ikke længere har små børn, der hiver en i buksebenene. Det er en helt ny fase, hvor man skal finde andre måder at bruge sig selv på og andre steder at putte al den omsorg, man har lagt ned i det, hen.

- Meget kan jeg sagtens kanalisere over i venner, familie og andre ting, men jeg har endnu ikke lige knækket nøglen til al den omsorg der.

Cecilie Beck beskriver sig selv som et rastløst menneske. Der skal være action, der skal ske noget. Hun tror, det har noget at gøre med hendes høje ambitionsniveau.

Hun har store ambitioner for sig selv.

Det bunder i den ukuelige optimist, der kom til verden for snart 50 år siden med en drøm om at opdage og udforske.

- Når jeg ligger på dødslejet, vil jeg gerne tænke tilbage på højdepunkterne og ikke alle de gange, jeg stod ved busstoppestedet i regn og ventede på femmeren, som var forsinket igen, siger Cecilie Beck.

- Det er utroligt vigtigt at kunne grine lidt af det hele og af sig selv. Jeg tror vitterligt, det er en af nøglerne til et liv med så meget lykke som muligt.