Da den populære tv-vært Cecilie Frøkjær sidste år valgte at stoppe på programmet "Go'morgen Danmark", var det ikke bare for at prøve nye udfordringer. I dag vil hun gerne indrømme, at det også skyldtes stress.
- En morgen var jeg ved at besvime. Jeg stod med Morten Resen midt ude på gulvet i studiet og kunne mærke, jeg var ved at besvime. Jeg stod og hagede mig fast i hans jakke, fortalte Cecilie ifølge ugebladet Her og Nu på konferencen "Alle tiders kvinder".
Men det var ikke kun de hårde arbejdsbetingelser, der fik Cecilie Frøkjær til at stresse. Bruddet med journalistmanden Lars Daneskov tog også hårdt på tv-darlingen.
- Det var min skilsmisse, mine børn og så videre. Det var virkelig ikke sjovt, Jeg blev nødt til at indse, at mit liv ikke hang sammen, når jeg skulle møde så tidligt, fortæller Cecilie Frøkjær.
Hun endte med at stoppe som vært på TV2's morgenprogram. Men inden det kom så langt, oplevede hun nogle hårde anfald af angst.
- Der var angstanfald, hvor jeg pludselig ikke vidste, om jeg kunne gennemføre et interview. Jeg tænkte: 'Hvad nu, hvis jeg besvimer', husker hun.
I dag er Cecilie Frøkjær på toppen igen. Og efter at have prøvet kræfter med showet "Den nøgne sandhed" har hun atter sat kurs mod Københavns Hovedbanegård. Her skal hun være ny vært på TV2's "Go' aften Danmark".
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker