Efter at have været gemt væk i sit eget talkshow på TV 2 fredag aften, mens det meste af nationen så X Factor på DR, er Cecilie Frøkjær igen tilbage i rampelyset.
Fra august bliver hun vært i bedste sendetid på "Go' aften Danmark". Det oplyser TV 2 tirsdag til Ritzau.
- Jeg glæder mig helt vildt til igen at blive vært på et dagsaktuelt program, hvor der er både er tid og rum til at interviewe dagens mest aktuelle og spændende gæster, siger Cecilie Frøkjær.
Der er gang i en større rokade af studieværterne på TV 2. Forleden kom det frem, at Anders Breinholt forlader "Go'morgen Danmark" til fordel for et late night satireshow, der bliver sendt hver mandag til torsdag.
Han bliver afløst af Mikkel Beha Erichsen, der til gengæld forlader værtsstolen på "Go' aften Danmark" for at gøre plads til Cecilie Frøkjær.
- Jeg har vikarieret flere gange på "Go´morgen Danmark", og det har været en sjov udfordring, siger Mikkel Beha Erichsen.
Og der er flere forandringer under opsejling. Go'morgen-værten Kamilla Walsøe fortsætter nemlig kun i værtsrollen på deltidsbasis.
Hun har sagt ja til en stilling som redaktør på Nordisk Film. Hun begynder til efteråret, og derfor er TV 2 nu på udkig efter et nyt kvindeligt værtsansigt.
Den nye og endnu ukendte vært skal fra efteråret danne fast morgenpar med Mikkel Beha Erichsen.
Endelig får Go'morgen-vært Ida Wohlert sin gamle makker, Morten Resen, tilbage til efteråret. Han har siden 1. april været på barselsorlov. I efteråret fik han en søn.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde