Celeber spasmager er klar til Vild med dans
Simon Jul er klar til at lære at mestre alt fra vals til samba. Foto: /ritzau/Christensen Mathias
/ritzau/Christensen Mathias
Musikeren og satirikeren Simon Jul er blandt årets deltagere i den uhyre populære dansekonkurrence.
Den celebre altmuligmand Simon Jul er kendt som alt fra tv- og radiovært til musiker, iværksætter, satiriker og skuespiller, og nu er den 40-årige multikunstner klar til en ny udfordring.
Efter adskillige forlydender bekræfter TV2 nu endeligt, at Simon Jul deltager i årets "Vild med dans", som bliver den 14. sæson af den ultrapopulære dansekonkurrence.
- Jeg gør det for pengene. Det er få, der kan sige, at de har danset sig til et nyt badeværelsesgulv, siger komikeren til TV2 og tilføjer:
- Ej, jeg tror nu også, det bliver sjovt, og at jeg kommer til at møde en masse nye mennesker.
Også skuespillerinderne Iben Hjejle og Sofie Lassen-Kahlke, rapperen Jokeren, Kiin Kiin-kokken Dak Wichangoen, håndboldspilleren Daniel Svensson og skuespilleren Lucas Hansen, der blev landskendt i rollen som karakteren Bimse i "Bedrag", er blandt de celebre kendisser, der skal lære at mestre alt fra vals til samba.
Senest er blandt andre sportsmanden René Holten Poulsen, Youtuberen Julia Sofia Aastrup samt svømmestjernen Mie Ø. Nielsen også annonceret som nydansere i det populære tv-program.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde