Sjette gang var lykkens gang, da den 42-årige sangstjerne Céline Dion blev kunstigt befrugtet. Sammen med den 24 år ældre ægtemand har sangerinden brugt en masse energi og kræfter på at blive gravid.
- Jeg har det som om, at jeg har været gravid i mere end et år. Jeg gav aldrig op. Men jeg må sige, at det var fysisk og psykisk hårdt, siger hun til canadiske "Le Journal de Montréal".
Da anstrengelserne endelig bar frugt, betød det en dobbelt lykke. Sangstjernen bag hits som "My heart will go on" og "Think twice" er gravid i 14. uge og venter tvillinger.
- Det bragte de store følelser frem efter alle vores anstrengelser, siger sangerinden.
Hun har blandt andet gennemgået behandlinger i New York i flere måneder og måtte også rejse til Montreal for at få akupunktur. Og nu hvor alle behandlingerne er overståede, er Céline Dion stadig meget opsat på at følge lægernes mange råd.
- Hvis jeg får at vide, at jeg skal blive i sengen, bliver jeg der indtil november, når babyerne er født. Der er ikke noget vigtigere end at bringe dem til verden. Det er fantastisk, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned