Sangstjernen Celine Dion er en lykkelig, nybagt mor til to tvillingdrenge. Men der et lille skår i glæden, for oprindeligt var der tre babyer i den 42-årige Celines mave.
- Den ene lille baby besluttede at give plads til de to andre og sige farvel til os. Det skete meget tidligt i graviditeten. Men alligevel er det en chokerende oplevelse, siger Celine Dion til amerikanske Hello Magazine.
Celine Dion og hendes mand Rene Angelil blev i sidste uge forældre til de to drenge, som de har kaldt Eddy og Nelson - efter henholdsvis Nelson Mandela og den franske sangskriver Eddy Marnay, som skrev sangene til Celines første fem albums.
Tvillingerne blev født for tidligt og var indlagt i flere dage på hospitalets neonatalafdeling, før hele familien kunne vende hjem til huset i Florida.
- De er så søde - det er helt utroligt. Når vi ser på dem, så kan vi slet ikke tro det. Og at have dem hjemme hos os er alt, vi kunne ønske os, siger Celine Dion.
Hun er ovenud lykkelig - selvom det er hårdt arbejde at være mor til nyfødte tvillinger.
- De får mad hver anden time, så jeg får ikke sovet så meget, siger hun.
Celine Dion og hendes mand har i forvejen den niårige søn Rene-Charles og havde gennem flere år forsøgt at få en lillebror eller søster til ham.
Celine Dion måtte igennem mange hormonbehandlinger og en ufrivillig abort, før det lykkedes.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde