Det bliver efter alt at dømme en veludhvilet dansk grandprixduo, der i aften går på scenen for forhåbentlig at synge Danmark til tops ved Eurovisions Melodi Grand Prix i Oslo.
Ritzau mødte Henrik Sørensen fra duoens pladeselskab, My Way Music, uden for Radisson Blu Plaza Hotel, hvor danskerne holder til, sidst på eftermiddagen.
- De er oppe og sove lidt nu, fortæller Henrik Sørensen, der med "oppe" henviser til hotelværelserne på 22. etage.
Duoen har allerede været på scenen til generalprøven, der begyndte klokken 13. Danskerne var nødt til at blive til den bitre ende, da de har fået fornøjelsen af at synge den sidste sang af de 25.
Danskerne ligger hos bookmakerne til en placering i topfem. Men en afstemning blandt 428 fans og journalister foretaget lørdag eftermiddag giver kun Danmark en placering som nummer 10.
Afstemningen har israelske Harel Skaat som vinder. Han er også blandt bookmakernes favorit.
Meget tyder dog på, at den improviserede afstemning skal tages med et gran salt. Ifølge den vil islandske Hera Björk løbe af med andenpladsen. Og det er der ingen, der regner med for alvor.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde