For tredje gang i sit liv skal skuespiller Charlie Sheen skilles. Hollywood-stjernen indgav skilsmissebegæring mandag ved retten i Los Angeles, og dermed sætter han punktum for to års skandaleramt ægteskab.
Begæringen om skilsmisse fra hustruen siden 2008, ejendomsmægleren Brooke Mueller, kommer i kølvandet på en meget omtalt episode i sidste uge, hvor skuespilleren ifølge politiet i New York blev fundet beruset på et hotel i byen.
Den 45-årige Sheen blev efterfølgende kørt til et hospital, hvor han tilbragte resten af dagen, mens rygter om, at han havde haft selskab af en pornoskuespiller på hotellet, spredte sig i Hollywoods sladderpresse.
Skilsmissen mellem Mueller og Sheen har været ventet længe, da parret har boet hver for sig siden december 2009. Dengang blev Sheen arresteret på skisportsstedet Aspen, efter at han påvirket af alkohol havde truet sin kone med en kniv.
Skuespilleren erklærede sig i august skyldig i at have overfaldet Mueller, som han har 19 måneder gamle tvillingedrenge med. Han blev beordret til 30 dages ophold på en afvænningsklinik for at komme sig over sit misbrug af alkohol og stoffer.
De mange skandaler har dog ikke påvirket Sheens popularitet på tv-skærmen. Hans tv-serie "Two and a Half Men" er fortsat den mest sete komedieserie i USA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde