Skuespillerens talsmand oplyser til Reuters, at den 36-årige tidligere Oscarvinder har adopteret en dreng.
- Hun er den stolte mor til en sund dreng, som hedder Jackson, står der i pressemeddelelsen, som ellers ikke indeholder andre detaljer om barnet.
Det er skuespillerens første barn. Charlize Theron blev verdenskendt, da hun vandt en Oscar for sin rolle som seriemorderen Aileen Wuornos i filmen "Monster".
I et interview med det tyske magasin "In Touch" fortalte Theron sidste sommer, at hun ønskede at blive mor.
- Jeg vil have et barn. Skulle det ske i morgen, ville det gøre mig meget lykkelig, sagde hun dengang ifølge Radar Online.
Allerede på daværende tidspunkt luftede hun tanken om at adoptere.
- Hvorfor ikke? Jeg er åben for alt her i livet, svarede hun.
Theron er langt fra den eneste skuespiller i Hollywood, som har adopteret. Blandt andet har Angelina Jolie adopteret flere af sine børn.
I knap 20 år har Charlize Theron været i forskellige faste forhold. I januar 2010 gik hun fra sin kæreste Stuart Townsend.
En knæskade kostede Charlize Theron en lovende balletkarriere, men skaden satte til gengæld gang i hendes filmkarriere.
Hun er i dag en anerkendt skuespiller, der har haft flere hovedroller. Ud over sin rolle i "Monster" har hun blandt andet medvirket i filmene "Æblemostreglementet" og "Djævelens Advokat".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned