Den britiske superstjerne Cheryl Cole var kun få timer fra at dø af malaria, da hun forleden blev hasteindlagt til behandling for sygdommen. Det fortæller kilder til avisen Daily Mail.
27-årige Cheryl Cole har pådraget sig en særlig farlig gren af malaria under en rejse til Tanzania for nylig. Sygdommen har gjort sangerinden svag og ude af stand til at tale. Hendes venner frygtede for hendes liv.
Sidste weekend begyndte hun at blive dårlig og måtte til sidst indlægges på intensivafdelingen, hvorfra hun blev overført til en specialafdeling for tropesygdomme.
Lægerne spår nu ifølge Daily Mail, at sangerinden vil komme sig over sygdommen. Men det kræver, at hun tager den med ro og ikke overanstrenger sig.
Derfor har Cheryl Cole aflyst sin deltagelse i en boot camp i den britiske udgave af "X Factor". Tv-optagelserne skulle efter planen begynde den 22. juli.
Men sangerinden har planlagt at drosle ned endnu længere tid fremover. Efter planen skulle hun have optrådt ved en britisk festival den 21. og 22. august. Men det er også blevet aflyst på grund af sygdommen.
Cheryl Cole blev berømt tilbage i 2002, da hun som del af pigegruppen Girls Aloud og med efternavnet Tweedy vandt den britiske tv-sangkonkurrence "Popstars: The Rivals".
Berømmelsen steg voldsomt, da hun to år senere begyndte at date den britiske fodboldlandsholdsspiller Ashley Cole. I 2006 blev parret gift, og England havde fået et nyt fodbold-/popstjerne par a la the Beckhams.
Ashley Cole kunne dog ikke nøjes med Cheryl og var lidt for glad for andre kvinder. Det førte til at parret blev skilt i første halvdel af 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub