Det har taget lang tid for sangeren Chris Brown at komme tilbage i kridthuset i musikindustrien, efter han overfaldt sin daværende kæreste, sangerinden Rihanna, på vej til en Grammy-uddelingen i 2009.
Sangeren, der snart er aktuel med albummet "F.A.M.E.", fortæller, at han kan mærke, at hans popularitet stiger, fordi folk nu endelig er begyndt at kontakte ham igen for at arbejde sammen med ham på hans musik.
- De vil være med på mit album. De vil lukke mig ind igen. De sidste to år har alle vendt mig ryggen, fortæller sangeren og fortsætter.
- Men jeg har haft det sådan, at jeg ikke kunne gå rundt og være vred over det, for så ville det bare styrke folks tro på, at jeg var en vred person, siger han.
Den 21-årige sanger fik fem års betinget fængsel og seks måneders samfundstjeneste for overfaldet, og det fik flere af hans kendis-venner til at vende ham ryggen.
- Der var en håndfuld mennesker, der stod bag mig, Men når sådan noget sker for én, så vil de fleste vende sig bort. De vil ikke involveres i det, fordi de ikke cvil associeres med noget negativt, siger Chris Brown.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned