Chris Brown mister prøveløsladelse
Foto: Polfoto/Kevork Djansezian
Polfoto/Kevork Djansezian
Nu går den snart ikke længere for den amerikanske skandalerapper Chris Brown.
Rapperen, der for alvor kom på alles læber, da han blev anklaget for overfald mod ekskæresten, sangstjernen Rihanna i 2009, har stadig mere end alvorligt svært ved at holde sig i skindet. Og det fik for nylig den californiske dommer James Brandlin til at inddrage Browns betingede prøveløsladelsesperiode.
Den lidt for kampglade rapper slipper dog atter uden tid bag tremmer, for nu, da han for tiden er midt i en retsbestemt forløb for vredeshåndtering.
- Jeg er glad for, at han klarer sig godt i forløbet, og det er grunden til, at domstolen ikke vil tage den anklagede i sin varetægt, sagde dommer Brandlin i følge Female First til E! News.
Samme E! News har fået fat i en optimistisk rapport fra Browns forløb.
- Chris har gjort fremgang og opnået en positiv adfærdsændring, siden han ankom til forløbet. Han deltager i en række både individuelle og gruppeterapiforløb, blandt andet med fokus på vredeshåndtering, fortæller rapporten blandt andet.
Trods sin dydighed i behandlingen slipper Brown dog ikke for de 24 timers samfundstjeneste, som han tidligere er blevet idømt af samme domstol. Og han kan stadig glemme alt om at nyde både ulovlig og medicinsk cannabis.
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde