- Folk har nok et indtryk af, at jeg er en anderledes forretningsmand. Nu kan de se, hvorfor jeg er blevet sådan. Hvad der ligger bag. Hvorfor jeg tænker lidt skævt. De får en forklaring på, hvad der har formet "ham tossen", forklarer han til Ritzau.
En af de ting, Stadil åbner op omkring, er den konstante dialog, der kører i hans hoved. Det er det, han kalder for abesind.
- Hvis man har et hyperaktivt sind, så skal man ikke flygte fra det, men overveje, om det er det, man kan. Om man kan bruge det positivt, siger han.
Men det kan godt være svært.
- Alt skal være så perfekt. Hvis vi har et eller andet problem, skal det fikses. Der er ikke plads til det skæve og til nuancerne. Men det perfekte er jo kedeligt, slår Hummel-direktøren fast.
Abesindet ligner ifølge Christian Stadil sygdommen OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand, tidligere "tvangsneuroser", red.), men uden en egentlig diagnose. Det handler om, at der er for meget tankemylder og for mange overvejelser, der konstant fylder i ens hoved.
- Når jeg er i Japan, taler jeg tit med kejseren af Japans rådgiver. Han sagde engang til mig, at han aldrig havde mødt en med så mange åbne kanaler som mig. Jeg troede, at det var godt, men fandt ud af, at det ikke nødvendigvis var positivt, fortæller Stadil.
Alligevel har det vist sig at kunne bruges som et konkret redskab i Stadils daglige arbejde.
- Jeg har tusind tankerækker. Ting går i loop. Jeg tænker over alt. Men i virkeligheden er det nok en god evne at have, når man som mig er forretningsudvikler, arbejder med design og skal videreudvikle alting hele tiden, fortsætter han.
Programmet bliver sendt klokken 20.35 tirsdag aften på TV2.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned