Christiane om kærligheden efter fødslen: Vi er heldige
Christiane Schaumburg-Müller har et cv, der tæller både forretningskvinde, iværksætter, designer, chefredaktør, skuespillerinde og tv-vært. Foto: /ritzau/Flindt Mogens
/ritzau/Flindt Mogens
Christiane Schaumburg-Müller og gemalen har aldrig brugt så meget tid sammen, som de gør nu.
Livet ændrer sig markant, når en lille ny kommer ind i familien, og hverdagen pludselig suppleres af bleskift og søvnløse nætter.
Det er nemt at blive opslugt af det lille nye familiemedlem, og flere par må kæmpe for at få romantikken tilbage i hverdagen, når der er småbørn i familien.
I september sidste år blev forretningskvinden og tv-værten Christiane Schaumburg-Müller og rapperen Liam O'Connor forældre til sønnen, Constantin, men livet med den lille purk har langt fra betydet, at parret har mindre tid sammen end tidligere.
Det fortalte den 35-årige tv-vært tirsdag aften, da hun deltog i en live spørgesession på sit livsstilsmagasin, Chri Chris, Facebookside.
En bruger på det sociale medie spurgte, hvordan kendisparret husker at bruge tid sammen som kærester i hverdagen, efter at de er blevet forældre, og her fortalte tv-personligheden, at hun og gemalen aldrig har set mere til hinanden.
- Vi er ret heldige, fordi vi faktisk bruger rigtig meget tid sammen i løbet af dagen sammen med Constantin, sagde hun og forklarede, at det skyldes deres liv som selvstændige.
- Vi er så meget sammen, at når han er lagt i seng, kan vi godt bare sidde hver for sig med hver sin computer. Vi har været sammen hele dagen. Vi har aldrig været så meget sammen faktisk. Det er fedt, fortalte hun.
Romantikken kommer dog ikke helt af sig selv, og i spørgerunden fortalte den danske superstjerne, at hun også gør sit for at holde gnisten i live.
- Jeg prøver at indføre, at vi skal lidt på dates en gang om måneden i hvert fald, sagde Christiane Schaumburg-Müller.
Den danske darling overraskede, da hun i maj sidste år annoncerede sin graviditet på Instagram, hvor hun samtidig fortalte, at hun og rapperen Liam O'Connor havde fundet sammen igen.
I sommeren 2015 bekendtgjorde parret nemlig, at de skulle skilles. Siden fandt de melodien igen, og sidste år kulminerede kærligheden i fødslen af parrets første barn.
Se videoen fra spørgesessionen her:
https://www.facebook.com/ChriChri.dk/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned