Christina Aguilera skrider fra sin mand

Efter fem års ægteskab er det slut mellem Christina Aguilera og hendes mand, Jordan Bratman.

- Selvom Jordan og jeg er blevet separeret, er vores dedikation til vores søn Max stærkere end nogensinde, siger 29-årige Christina Aguilera i en pressemeddelelse.

Selvom parret forsøger at skåne deres toårige søn, er de ifølge den amerikanske hjemmeside Us Weekly flyttet hvert til sit.

- De var meget forelskede. Men over de seneste seks måneder fandt de ud af, at de var mere venner end ægtefæller, siger en kilde tæt på parret ifølge Us Weekly.

Parret mødte i første omgang hinanden i 2002, da Jordan Bratman arbejdede for Christina Aguileras managere og blev gift i november 2005.

Efter tre års ægteskab fik de deres første og eneste søn, Max.

/ritzau/Reuters

Efter fem års ægteskab er Christina Aguilera blevet separeret fra sin mand, Jordan Bratman.

Offentliggjort Sidst opdateret