Christina Aguilera til problemramt Bieber: Tag en pause
Den amerikanske popstjerne Christina Aguilera opfordrer Justin Bieber til forlade rampelyset og tage en pause.
Meldingen kommer efter, at den 19-årige popsanger har gennemlevet et par turbulente uger i Europa - blandt andet i London, hvor han kollapsede under et show og senere skændtes og kom i klammeri med nærgående pressefotografer.
Aguilera mener, at Bieber er nødt til at genoplade batterierne.
- Det er hårdt at vokse op foran kameraet. Når man bliver ældre, lærer man at tage en pause til sig selv, forlade kameraet, finde inspirationen igen som kunstner og blive frisket op, siger Aguilera til Hollyscoop ifølge magasinet Female First.
Hun råder dog også den unge popsanger til at blive mere selvstændig og sige fra over for de personer, som presser ham.
- Jeg vil sige til Bieber, at du skal ikke lade andre skubbe dig rundt og presse dig til noget, du ikke er. Jeg har altid været ærlig og tro mod mine egne rødder og bevaret jordforbindelsen, siger popstjernen.
Bieber var stort set på tabloidavisernes forside hver eneste dag under sit ophold i England for et par uger siden. Han har siden skudt tilbage på pressen, som ifølge Bieber fortæller løgnehistorier.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde