Christopher har fundet Medinas afløser
Foto: Polfoto/MIRIAM DALSGAARD
Polfoto/MIRIAM DALSGAARD
Noget tyder på, at popsangeren og hjerteknuseren Christopher officielt er ovre popdivaen Medina.
Christopher har nemlig lagt et billede på sin Instagram-profil, hvor han går med armen kærligt omkring en smuk brunette med ordene "Hende her :)"
Trods utallige bud på hans Instagram-profil fra knuste pigehjerter, er det endnu ikke lykkes at identificere hans nye kæreste.
Christopher har tidligere fortalt, at det har været meget svært for ham at finde en ny kæreste efter Medina-bruddet, nu hvor alle ved, hvem han er. Kærligheden var lidt lettere, dengang da han med egne ord bare var en "Mr. Nobody".
- Det gjorde det på en måde lidt ægte, sagde han dengang til Newspaq.
- Jeg tænker, at jeg nok ikke skal finde en kæreste, der er verdens største fan, men én, som mere har sådan en "hvem er du?"-attitude. Jeg kan mærke, det er det mest tiltalende, for selvfølgelig vil man ikke sættes op på en piedestal.
Og "Told you so"-teenagedarlingen har siden bruddet med den ni år ældre sangerinden Medina været sat i forbindelse med forskellige piger.
Tidligere i år blev han spottet med "Jeg er Christopher"-DR-tilrettelæggeren Sofie Lange Jørgensen, som han afviste at have et kæresteforhold til. Derudover blev han fanget kyssende med en ni år ældre undertøjsmodel til efterfesten ved Elle Style Awards.
Medina og Christopher gik fra hinanden i januar 2014. Medina er nu kærester med jetsetteren Frederik Bagger, der er marketingskoordinator og søn af designeren Erik Bagger.
Medina og Christopher bor stadig dør og dør i kendiskomplekset Stay på Islands Brygge.
Se billedet af Christophers udkårne her: http://instagram.com/p/rPu6ifjAXD/?modal=true
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned