Den hårdtslående amerikanske skuespiller Chuck Norris er gået i verbal offensiv imod klimatopmødet i København i december.
Han mener, at USA's præsident, Barack Obama, der siger, at han vil deltage i mødet, hvis der er chance for en aftale, forsøger at gennemtrumfe en verdensorden, der ødelægger USA.
Han er specielt kritisk over for, at der er lagt op til, at tredjeverdenslande skal have penge af de rige lande, herunder USA.
- Min store bekymring er, at vi som nation bliver forpligtet over for andre lande. Ved denne konference vil de forsøge at tage vore penge og sende dem til tredjelande, fordi vi har brugt meget olie, og de lande har lidt, siger han til tv-stationen Fox.
Han mener, at der er bedre idé i, at de penge, som USA skal betale, bliver brugt på fattige amerikanere, og han er heller ikke enig i formålet med konferencen, nemlig at redde kloden fra den globale opvarmning.
- Den køber jeg ikke. Al Gore (USA's tidligere vicepræsident og nu klimaaktivist i den dyre ende red.) blev hundreddollarmillioner på grund af det her. Jeg køber det ikke. Det er et stort spil, de spiller, siger han.
- Ved du, hvad der vil ske? Gud forbyde, at det sker for vort land. Vort land, som vi kender det, vil ikke længere eksistere. Det er hele sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker